MUSICAL I US
MUSICAL PÅ UNGDOMSSKOLEN
Ungdomsskolen musical - der holder til på EU - har mange år på bagen, og er efterhånden blevet en institution i institutionen. Vi har lavet over 40 forestillinger og har efterhånden fået opbygget en masse gode traditioner og et stort netværk omkring musicalen.
MUSICAL
- en musical med premiere den 7. april på Kulturværftet
FOR HVEM
Dette hold er for alle der ER gået ud af 8. klasse (og ældre). Man skal bo i - eller have et tilhørsforhold til - Helsingør Kommune*.
HVAD OG MED HVEM
Den er Ungdomsskolens anden musical på Kulturværftet. Det faste lærerhold bliver André Andersen, Johnny Jørgensen og Katrine Skjoldelev.
HVOR OG HVORNÅR
Der øves på EU hver torsdag kl. 19-21. Efter jul udvides øvetidspunktet til kl. 18-22. Udover torsdage vil der også blive lagt en række tirsdage samt udvalgte weekender. Disse datoer meldes ud tidligt i øveforløbet - så der kan planlægges derefter.
OGSÅ VÆRD AT VIDE
Hvis man melder sig til musical - så er det fordi man har rigtig meget lyst og tid til at være en del af et stort projekt. Ungdomsskolen forventer du kommer HVER gang - og hvis man er forhindret SKAL der meldes afbud!
Holdet tager desuden på weekend-øve-tur den 11.-13. november. Vi håber alle kan deltage og prioriterer denne tur - så sæt kryds i kalenderen NU. Turen koster 400 kr.
Eventuelle spørgsmål - skriv til:eu@helsingor.dk
*
Med tilknytning til Helsingør Kommune kan jo betyde mange ting - hvis du er i tvivl, så er der her nogle eksempler:
Skole
Hvis du går på skole eller tager anden uddannelse i Helsingør Kommune.
Familie
Hvis dine forældre bor i kommunen - men du er flyttet eller har to adresser.
Tidligere elev
Hvis du før har gået på Ungdomsskolen.
Bor i Nordsjælland
Ungdomsskolerne i Nordsælland (tidligere Frederiksborg Amt) har en udvekslingsaftale - d.v.s. såfremt faget ikke tilbydes i egen kommune - så kan man tilmelde sig i en anden.
Alle andre
Der kan gives dispentationer - disse gives kun af inspektør Inger Marie Larsen. |